Majssnitning


Majsarealet er steget kraftig og er således nu en af hoved-ingredienserne i en hver foderplan. Majssnitningen er derfor også et stort arbejdsområde for os, og det stiller store krav til mandskab og maskineri, da sæsonen kun varer 3-4 uger. Der snittes majs med 4 selvkørende finsnittere med 500-1150hk:

2 stk. Krone Big X 630 m/10 rk. majsbord
Krone Big X 700 m/12 rk. majsbord
Krone Big X 1180 m/14 rk. majsbord

Til at klare transporten fra mark til plansilo eller markstak råder vi over 11 store frakørselsvogne fra 42-70m3, alle monteret med store brede dæk for minimale strukturskader.

Hjemme i ensilagestakken er det gummigeden der er vigtigste maskine på hele holdet. Majsen skal ligges ud og komprimeres i tynde lag for at få den rette komprimering. Der køres med 6 stk 16 tons gummigeder. I majssæsonen kører vi desuden med et hjemmelavet dozerblad på 2 af traktorerne der samtidig er udstyret med tvillingehjul og en hjulpakker på 3 tons i liften bag på og vejer op til ca. 16 tons. Den kombination er utrolig effektiv i plansiloer hvor majsen udlægges i ganske tynde lag på 3-7cm af gangen.

Vi tilbyder og anbefaler også en ekstra traktor til at køre i stakken/plansiloen for at sikre der ikke bliver sparet på kvaliteten på det færdige foder.

 

Kolbesnit /Kolbemajs

Vi tilbyder også ensilering af kolbemajs. Dette foretages med et 8 rækket plukkebord der udelukkende tager selve kolben af majsplanen og finsnitter. Dette giver et utrolig koncentreret foder. Plukkebordet er selvfølgelig udstyret med stængelknuser så restmaterialet findeles, og efterfølgende kan nedmuldes.

Ensileringsmiddel og plastic
Vi har også monteret udstyr til ensileringsmiddel på snitteren, som fx. Powerstart eller Sil-All 4x4, hvilket vi også er leveringsdygtige i til rigtig fornuftige priser. Husk vi medbringer gerne plastic, vi lagerfører alle de gængse størrelser.

 

Error loading Partial View script (file: ~/Views/MacroPartials/Facebook shortfeed.cshtml)

Send forespørgsel


Cookie- og privatlivspolitik | Sitemap
Top