Pløjefri etablering af majs og korn


Efter  stor efterspørgsel på pløjefri etablering af specielt majs, men også korn, bl.a. efter flere artikler i fagbladene der med succes fortæller om de pløjefri majs, og den heraf bedre jordstruktur er der blevet investeret i en Horsch Terrano 6 MT fra Wekoagro

Terrano MT'en har først 2 rækker disc der effektivt skærer og findeler afgrøderester i stykker, en stor fordel i bl.a. kolbe snittet/høstet majs.

Efterfølgende løsnes der i dybden ned til godt 30cm dybde med en smal tand der ikke trækker for meget råler/sand med op. Til sidst jævner tallerkner af og efterfølges af en dobbelt Rollflex pakker der laver en rigtig fin og jævn overflade, men samtidig pakker jorden til igen. Såbedet er herefter klar til enten majs eller korn.

I de store spor i majsmarkerne fra majshøsten 2012 viste den også din styrke, ved på samme tid at kunne løsne jorden ned under de fastkørte spor, og jævne dem ved 1-2 overkørsler.

De pløjefrie majs er etableret på 2 måder. Enten ved først at harve op med Terranoen, for der efter at nedfælde gylle og til sidst så majsen, eller ved først at udbringe gyllen, lade den trække godt i jorden og herefter harve op til majsen.

Ved begge metoder køres der en ukrudtsstrategi med at sprøjte med ca. 1 liter Roundup lige inden majsen kommer op. Derved bekæmpes det gen- og nyspirede ukrudt og græsser effektivt.

Error loading Partial View script (file: ~/Views/MacroPartials/Facebook shortfeed.cshtml)

Send forespørgsel


Cookie- og privatlivspolitik | Sitemap
Top